Min blog

At anerkende den tid man har spildt

11/26/2011 23:04:00

Hvis man har brugt tid på at bruge og misbruge, alkohol, hash og andre rusmidler kan man vel godt betegne det som spildtid, eller tid der er spildt.

Men ingen der har været dèr kan vel nægte, at noget af tiden var det festligt og fornøjeligt, at der blev grinet, danset og kysset under rusmidlernes rasen i kroppen.

Vi har vel alle på et eller andet tidspunkt i vores liv, været væltet af for meget indtag, og nogen af os har været det i længere perioder, og det har haft betydning for vores liv og for vores børns liv.

Det kan godt ske at de årsager der er for, at indtaget af rusmidler bliver for store, fylder så meget - at selve indtaget ikke bliver taget alvorligt som en del af problemet, for børnene især, og så er det at det kan være svært, at få anerkendt overfor børn og familiemedlemmer, at påvirkningen af misbruget har været med til at give dem udfordringer de slet ikke har bedt om.

Det kan endda være svært for børnene, selv om de er blevet voksne - at finde anerkendelse for hvordan de er blevet påvirket af misbruget, de vil endda sige at det da ikke var så slemt, selv om der har været lange perioder med for meget vin, hash og andet, vil de stædigt holde fast i at det da ikke var slemt.

Nogen er velsignet med forældre der trods alt er blevet klogere, men som først selv sent anerkender, at misbruget har været en del af problemet, fordi det har været symptom på andre problemer, og det ikke har været en fysisk afhængighed - men en psykisk afhængighed.

Det bliver det ikke lettere af, men det hjælper med anerkendelsen.

Det hjælper børnene, at forældrene endelig anerkender, at det ikke var i orden.

Det hjælper at få hjælp og anerkendelse af de som forvoldte skaden.

Det er det paradoks der arbejdes med i meget terapeutisk behandling,

For hvad gør man af vreden når de selv samme hjælper som forvoldte skaden.

Jeg kan hjælpe dig med at komme igennem det.

Ring for aftale om terapi.

Unge og deres (forældres) drikkevaner

09/22/2011 12:06:00

Verdensorganisationen Who har for nylig slået fast - igen - at danske unge drikker for meget. Jeg så det i en nyhedsudsendelse og da jeg bagefter zappede videre , kom jeg lige ind i et t.v. program der portrætterede nogle unge, eller rettere nogle børn og deres alkoholvaner. De var fra 12 - 14/15 år og flere af dem gik, med deres forældres velsignelse, ud og købte alkohol og holdt forfest, inden de tog til fest hvor de fortsatte indtagelsen af alkohol.

Skræmmende billeder og rystende at det bliver portrætteret, som om forældre er magtesløse i sammenhængen der hedder unge og alkohol. Jeg har 2 børn som er store nu og har været gennem samme udfordring. Min egen personlige udvikling har raset, mens min ældste datter så på og en del af hendes liv havde jeg bestemt ikke ordentlig fat i mig selv, det betød at da hun tog hul på den del af livet, gjorde hun det med de billeder jeg havde præsenteret hende for, og hun slås stadig med sin måde at indtage alkohol på, idag er hun 24. Min yngste datter derimod, har haft helt anderledes fat i sig selv og styrer forbløffende fint sin møde med alkohol og natteliv - tydeligvis hjulpet på vej af billedet af en mor der viste hende en noget anden handlemåde end det den store datter så.

Som forældre skal og må vi kigge på os selv først ,når det handler om at give de unge gode alkoholvaner.

Jeg vil derfor tillade mig at pege på en højtid med højalkoholfrekvens - Julemåneden.

Børn elsker den måned, det de ikke elsker er at se mor og far gå til julefrokost og drikke sig i hegnet, fejre juleaften med mere eller mindre alkohol på bordet og ikke mindst gå til Nytårsaftens festligheder hvor det nærmest - for mange - er en organiseret drukfest, og den måde børnene ser at man har det sjovt på.

Der er faktisk ikke noget at sige til at de har svært ved det, børnene altså, det er forældrene der viser vejen - og så har jeg slet ikke nævnt alle de realityprogrammer, Paradise Hotel, Sunny Beach m.fl. der forherliger alkohol som noget godt og sejt og noget der hører sig til i kæmpe rigelige mængder når man er ung.

Jo det hører sig til, at man forsøger sig - afprøver det med alkoholen, men ikke at man som 15-16 årig allerede er så forhærdet i sit drikkemønster, at man snildt kan drikke 10 genstande eller mere på en aften, at man gør det mange aftener i træk og at man tilsyneladende gør det med sine forældres velsignelse.

Så kære forældre, sig nej - træk det ud så længe som muligt - arbejd med afmagten og få hjælp af en professionel til at holde fast og sidst men ikke mindst, gå foran med et godt eksempel.

Vores børn gør det vi viser dem, handlinger siger mere end tusind ord.

Ansvaret for løsrivelsen........

09/17/2011 21:52:00

Som mor til en 17 årig datter bliver jeg daglig konfronteret med hendes løsrivelse og dermed indtil flere af mine egne fejl og mangler.

At overhøre hendes diskussion med en veninde om hvordan de skal komme hjem fra en fest gør mig både stolt, fordi hun tager ansvar for tingene inden de opstår og bange, fordi jeg kan høre at hun måske skal køre i S-tog om natten - alene - fordi veninden skal den anden vej.

Jeg bryder ind i hendes telefonsamtale og siger at jeg jo kan hente hende -det har jeg gjort før uden problemer - hertil svarer hun "det ved jeg ikke om jeg gider, du bliver altid så skide sur hvis du skal hente mig, så ødelægger jeg din nattesøvn og hvad ved jeg...." Tonen det bliver sagt i er vred og bebrejdende - ikke nogen rar lyd.

Det skal siges at jeg meget sjældent er sur, og at det nærmeste jeg kommer bemærkninger om min nattesøvn, når jeg har hentet hende, helt har ligget hos mig, først er sagt dagen efter og det har været udtalelser som: "jeg er lidt træt idag, jeg er ikke længere så god til at være oppe om natten...."

Det jeg ikke får sagt, er tak fordi jeg får lov at hente hende, tak fordi hun lukker mig ind i sit liv og ikke insisterer på selv at tage hjem, og det hun hører er at jeg bebrejder hende at jeg er træt.

Samtalen idag fik da osse en drejning mod kritik af min måde at være mor på, og jeg kom af gammel vane, til at begive mig ind i diskussionen om hvorvidt det var fair at sige jeg blev skide sur af at køre ud om natten eller ej.

Det jeg skulle have gjort og endte med at gøre var at sige. Jeg vil gerne tilbyde dig at hente dig når du har brug for at komme hjem. Send en sms eller ring til mig når jeg skal komme. Jeg er ikke tryg ved at du skal med S-toget alene så jeg har behov for at hente dig. Mit behov - mit ansvar. Så kan hun tage imod eller sige fra.

Hun tog heldigvis imod og jeg er glad. Taknemmelig for de ting hun gør mig opmærksom på, glæder mig over det jeg lærer sammen med hende - og har tillid til at hun kan selv.

Vil du gerne udforske din måde at være mor på, styrke din relation med din teenager eller være velforberedt på det du har foran dig som forælder, kan du vælge at lade mig være en del af rejsen.

Læs under Forældrekurser og individuel rådgivning.

Tankens kraft er større end du tror.

09/03/2011 21:55:00

Efterhånden mange mennesker anerkender, at du tiltrækker den energi du udsender. At du i dit liv kan tænker positivt - sende positive tanker ud i universet og dermed tiltrække det du ønsker.

hvis du har læst bogen "The secret" som taler om universets kraft ved du hvad jeg hentyder til og jeg må indrømme at jeg har taget modellen til mig. Ikke at jeg mener at du alene ved tankens kraft kan tiltrække alt hvad du drømmer om, der skal handling bag tankerne, men jeg mener faktisk at det bliver anseeligt mere sandsynligt at du får dine drømme opfyldt hvis du tænker positivt om dig selv og om det du drømmer om.

Altså hvis du tænker på din gæld som noget du har, får du lov at beholde den - men hvis du tænker på den som noget der er væk og på hvordan det er ikke at have den - så forsvinder den langt lettere.

Du skal selvfølgelig stadig betale den, men det kan blive lettere for dig ikke at skabe ny gæld, hvis du ser dig selv som en der er gældfri -frem for en med gæld.

Du kender garanteret godt det med at vente på bussen og jo mere du fokuserer på at den ikke kommer jo længere tid går der før den er der (sådan kan det i hvert fald godt virke) men hvis du står og glæder dig til den kommer - ja så er den der lige pludselig. Nogen tænder en smøg og tænker "så skal det nok passe den kommer lige når jeg har fået ild i cigaretten" og mange rygere vil kunne nikke anerkendende til den hypotese.

har du nogen oplevelser hvor du har tænkt positivt på noget som så er gået i opfyldelse så del det med andre. Lad os hjælpe hinanden med at sprede positive tanker og gå ud fra at den kærlige tankes kraft er den stærkeste der findes, jo flere der gør det jo stærkere kraft.

Har du behov for støtte og inspiration, i positiv tænkning kan du bestille en coaching session hos mig. Jeg kommer hjem til dig og hjælper dig med at finde fokus.

Når der pludselig er vidner forsvinder der noget smerte.

07/22/2011 21:21:00

Kære gæst.

Jeg har lyst til at dele noget meget personligt med dig.

For mange år siden da jeg var barn blev jeg krænket af en nær ven til min far. Han blev stedfar til nogle børn i min families omgangskreds og disse børn var jeg selvsagt meget tæt på, da vi færdedes ud og ind i hinandens liv hele tiden.

Senere som ung og voksen var både datteren og sønnen blandt mine bedste venner gennem et langt stykke tid.

Som konsekvens af krænkelserne fortrængte jeg oplevelserne, og de kom først op til overfladen igen da jeg selv som 27 årig fødte en lille pige.

Stedbørnene til denne mand havde osse i mellemtiden fået børn og jeg valgte, i et forsøg på at beskytte disse børn, at fortælle deres forældre om de overgreb jeg havde været udsat for.

Jeg havde det meget skidt i denne periode,fortrængningerne var faldet som en mur, og alle minderne væltede frem. Jeg havde ikke overskud til at slås for relationerne til de venner jeg havde haft hele mit liv og vi gled fra hinanden.

Igår fandt jeg, ved at surfe på internettet, mine venner fra for længe siden og idag gik jeg med rystende mave og ben ind i den forretning som de ejer og arbejder i.

Jeg var meget bange, ville jeg blive afvist - ville de nægter kendskabet til det hele - eller ville jeg få mulighed for at genetablere venskaber fra dengang.

Alle mine bekymringer blev ikke til noget, Jeg blev modtaget med så meget varme og kærlighed at jeg slet ikke kan beskrive det, jeg har stadig ikke fundet ord for hvad det betyder, men en følelse af at have fundet en del af mig selv som jeg end ikke vidste var væk er lidt beskrivende, følelsen af at få kontakt med noget i mig selv som kun kan nås fordi der er et vidne på oplevelserne, et vidne der osse kan nikke genkendende til følelsen der opstår når en voksen overskrider grænserne for nærhed med et barn, det eneste vidne, en genfunden ven - der er en utrolig lettelse, noget smerte er smeltet væk, af genforeningen og af den modtagelsen jeg fik idag.

Jeg har nu et vidne fra min barndom.........

Har du oplevet krænkelser, har du fundet dig selv efter overgrebene. Du kan få et godt liv selv om du er blevet krænket, samtaleterapi kan hjælpe noget af vejen.

Tilfældig vold og manglende nærvær.

07/19/2011 20:10:00

Min nevø er blevet overfaldet under en bytur i København. Slået med knojern

i hovedet og ansigtet, så han måtte sys med flere sting. En kollega har mistet

sin svigerdatter og sit barnebarn i en trafikulykke hvor en spritbilist var årsagen.

Vi læser og hører dagligt om mennesker der bliver overfaldet - udsat for tilfældig

vold og menneskepåførte ulykker eller konflikter hvor der meget hurtigt er

våben impliceret når den skal løses, mennesker der råber og skriger af fremmede

der ved et uheld træder dem over tæerne i butikken, og voksne der skælder børn

ud fordi de gerne vil ses og høres.

Det får mig til at tænke på hvordan samfundets normer og grænser har flyttet

sig, i takt med at medieverdenen har udvidet og udviklet sig. Mange mennesker

henter inspiration til eget liv på internettet eller i T.V. og vi ser vel allesammen'

eller vi lader vores børn se, krimiserier hvor volden bliver voldsommere

og voldsommere, realityprogrammer hvor ingenting har med virkeligheden at

gøre, og man kan få indtryk af at ingen ved rigtig, hvordan vi skal angribe hele

den påvirkning der sker af de mennesker der skal varetage verden videre frem,

vores børn og deres børn.

Jeg tænker vi kan starte med at gøre noget ved vores eget nærvær, ved vores

egen måde at relatere os til andre på. Vi kan påvirke der hvor vi bevæger os

og fordømme volden når vi kan, bygge vores egne relationer på kærlig tilgang,

og bruge de positive formuleringer når vi er utilfredse med noget.

Har du svært ved at være nærværende og til stede i nuet, vil du gerne påvirke

dine egne børn på en anden måde end du oplever andre påvirkes. Så kan du få

mange gode redskaber på et af mine forældrekurser.

Kig dig omkring her på hjemmesiden og tilmeld dig på mailen.

Når det hele er de andres skyld.

07/17/2011 12:01:00

Som terapeut kommer jeg i kontakt med mange forskellige problemstillinger, og en af dem er at mange mennesker som udgangspunkt, mener at meget af det der sker i deres liv er nogen andres skyld.

- Jeg fik ikke banklånet fordi rådgiveren ikke kan li mig.
- Jeg må ikke være med til at hjælpe, fordi jeg skærer grøntsager på en anden måde.
- Jeg kan ikke komme til lægen fordi bussen kører for sjældent.

Og sådan kan det blive ved.

Jeg oplever faktisk ofte, at når den enkelte begynder at tage ansvar for sig selv og egne handlinger, så forandres perspektivet til omverdenen og så sker der noget andet.

Det kan forandres og blive til:
- Jeg mødte velforberedt op i banken og havde undersøgt markedet, så han kunne ikke rigtig afvise mig.
- Jeg har afluret hvordan det er min mor vil have grøntsagerne skåret, og nu hygger vi os med det.
- Jeg er blevet god til at planlægge mine besøg hos lægen, så de passer til bussens køretider.

For nogen mennesker er det ikke så ligetil at ændre på, og så kommer de i min praksis.

Ofte bliver jeg imponeret over hvordan forandringen pludselig kommer, og engang imellem bliver mennesket selv overrasket over hvordan de pludselig mærker det og hører sig selv sige tingene på en anden måde.

Hvordan de pludselig opfatter og oplever det andre gør på en ny måde, ja det kan ganske ændre deres livsperspektiv, langsomt men sikkert ved hjælp af samtaler hos mig, hvor jeg som priviligeret hjælper for den enkelte får lov at bevidne at de finder svarene i sig selv.

Kan du genkende noget og har du lyst til at forandre dit livsperspektiv kan du læse mere om på www.monahansen.dk

Bekymringer - Bekymringer

07/12/2011 20:12:00

For nogle år siden var der en klog mand der sagde til mig at de fleste bekymringer jo ikke blev til noget, og det har jeg lænet mig op ad rigtig mange gange, efterhånden er det faktisk blevet min erfaring at det er sandt, for det meste.

Men bekymringer kan ofte være i vejen for en oplevelse eller påvirke livskvaliteten så meget at tiden går med at bekymre sig.

Når de nu bussen hjem fra svømmehallen - passer hun nu godt nok på pengene - kommer der mon nogen til min fødselsdag, blive rmin venneanmodning på facebook godkendt ...... og i den dur.

Jeg selv er blevet meget bedre til ikke at bekymre mig og når det gælder mine børn er jeg blevet bedre til at holde bekymringerne helt for mig selv, det sker at jeg kommer til at sige - tror du nu osse det er en god idè - med rynker i panden så dybe som grøfter, så selv om jeg selv synes jeg stiller spørgsmålet neutralt så signalerer jeg bekymring så tyk som skorstenssod.
Ydermere husker jeg det udemærket fra min egen mor, tonen i hendes stemme når hun forsøgte at være interesseret og spørge ind - nåh, hvor skal du så til fest i aften - de dybe panderynker og bekymringsos ud gennem sidebenene så det vaskede. Det kunne ødelægge........ ej okay det ødelagde måske lige 10 minutter, jeg var ikke nem at påvirke dengang, ikke som idag hvor jeg har lært at tage mig selv alvorligt, lært at mine bekymringer nogen gange sender signal om noget andet - og nogen gange forstyrrer de bare os allesammen.

Jeg har lært at tackle mine bekymringer, har du?

Vil du gerne blive bedre til at leve med dine bekymringer uden de forstyrrer, jeg kan hjælpe. Læs mere på www.monahansen.dk.

Ferietid

07/10/2011 17:41:00

Kære Læser.
Der sker noget ganske særligt når solen kommer rigtig frem. Folk smiler mere, man får øje på kæresteparrene

og alle de små børn kommer ud på legepladserne og i parkerne.
For mig sker der osse det at de mennesker jeg har det privilegium at arbejde sammen med i det terapeutiske rum osse går på sommerferie, de får det bedre og det synes som om de sender de personlige udfordringer på ferie osse.
Det andet er sker for mig er, at min bedste veninde i verden rejser på ferie, og jeg føler mig en smule forladt. Jeg kan godt vågne rigtig tidligt og opleve den smukkeste morgen, med tågedis månen der går ned samtidig med solen står op, det er magiske timer lige der og jeg tænker som regel at jeg burde stå op og opleve det engang imellem, bare for min sjæls skyld.
Forladtheden når veninden rejser, kommer fordi jeg kommer i kontakt med det faktum, at jeg det meste af mit liv har måtte klare mig selv følelsesmæssigt.
Jeg kan for eksempel ikke huske at jeg nogensinde fik et kram eller sad på skødet af mine forældre, fordi det gjorde man ikke så meget da jeg var barn.

Børn skulle ses men ikke høres, og det har blandt andet resulteret i, for mig og for mange andre, at de idag går rundt og får følelsen af at være blevet forladt, hver gang deres mand, kæreste, datter , veninde m.v. går ud af døren elleer rejser på ferie.

For mig er det ikke længere et tema der forstyrrer, jeg kan lægge det væk når det kommer, og kan du genkende følelsen af forladthed, kan det osse blive sådan for dig.

Bliv bedre til at identificere hvor det kommer fra det du mærker, men ikke forstår.
Gå til min hjemmeside og se om jeg kan være din hjælper i processen.
www.monahansen.dk

Forældre til en teenager

07/08/2011 06:38:00

Som mor til en pige på 15 oplever jeg mangt og meget og det er ikke altid lige nemt at gennemskue hvad der sker inde i sådan en størrelse.

Hun vil gerne ind til en koncert hvor nogle venner skal spille. Hun prøver at finde ud af selv hvordan hun kommer derind, og finder frem til en vej som forekommer en gammel rotte som mig lidt besværlig og jeg forsøger at komme med gode råd om hvilken vej der er den mest hensigtsmæssige.

Der opstår en del forvirring i min datter og tonen i hendes stemme biver en smule syrlig, jeg forsøger på bedste vis at få hende til at lytte til mig, ved at insistere på at den vej hun har fundet er besværlig og lige her ligger jeg inde med sandheden.

Hendes veninde kommer og hun skælder mig ud for at forvirre hende og blande mig, mens hendes veninde lytter.

Først da de er gået ud af døren ser jeg hvordan jeg har overkredet hendes grænse og - som hun siger - blandet mig. Hun havde jo fundet sin vej, om hun ankommer før eller senere er jo ikke betydningsfuldt for mig, og jeg kan mærke at følelsen af stadig at ville være betydningsfuld, er den der presser sig på.

Det at få lov til at hjælpe hende og det at hun stadig har brug for min hjælp er betydningsfuldt for mig og det ville være en stor hjælp hvis hun havde sagt " tak mor du har reddet min aften og måske mit liv!!!!" men det var ikke det hun sagde, hun sagde som en sund teenager med god selvstøtte ville sige -" bland dig udenom, jeg kan godt selv"

Næste gang vil jeg anstrenge mig mere for at lytte til indholdet i stedet for at høre lyden i hendes tonefald.

Har du brug for støtte til at blive en bedre forælder tilbyder jeg dette:

ring for en uforpligtende snak på 60642503