Hvis man har brugt tid på at bruge og misbruge, alkohol, hash og andre rusmidler kan man vel godt betegne det som spildtid, eller tid der er spildt. Men ingen der har været dèr kan vel nægte, at noget af tiden var det festligt og fornøjeligt, at der blev grinet, danset og kysset under rusmidlernes rasen i kroppen. Vi har vel alle på et eller andet tidspunkt i vores liv, været væltet af for meget indtag, og nogen af os har været det i længere perioder, og det har haft betydning for vores liv og for vores børns liv. Det kan godt ske at de årsager der er for, at indtaget af rusmidler bliver for store, fylder så meget - at selve indtaget ikke bliver taget alvorligt som en del af problemet, for børnene især, og så er det at det kan være svært, at få anerkendt overfor børn og familiemedlemmer, at påvirkningen af misbruget har været med til at give dem udfordringer de slet ikke har bedt om. Det kan endda være svært for børnene, selv om de er blevet voksne - at finde anerkendelse for hvordan de er blevet påvirket af misbruget, de vil endda sige at det da ikke var så slemt, selv om der har været lange perioder med for meget vin, hash og andet, vil de stædigt holde fast i at det da ikke var slemt. Nogen er velsignet med forældre der trods alt er blevet klogere, men som først selv sent anerkender, at misbruget har været en del af problemet, fordi det har været symptom på andre problemer, og det ikke har været en fysisk afhængighed - men en psykisk afhængighed. Det bliver det ikke lettere af, men det hjælper med anerkendelsen. Det hjælper børnene, at forældrene endelig anerkender, at det ikke var i orden. Det hjælper at få hjælp og anerkendelse af de som forvoldte skaden. Det er det paradoks der arbejdes med i meget terapeutisk behandling, For hvad gør man af vreden når de selv samme hjælper som forvoldte skaden. Jeg kan hjælpe dig med at komme igennem det. Ring for aftale om terapi. |
 |
|||||||
 
|
|
 |
|||||
    |
|||||||
