Kære Læser.
Der sker noget ganske særligt når solen kommer rigtig frem. Folk smiler mere, man får øje på kæresteparrene

og alle de små børn kommer ud på legepladserne og i parkerne.
For mig sker der osse det at de mennesker jeg har det privilegium at arbejde sammen med i det terapeutiske rum osse går på sommerferie, de får det bedre og det synes som om de sender de personlige udfordringer på ferie osse.
Det andet er sker for mig er, at min bedste veninde i verden rejser på ferie, og jeg føler mig en smule forladt. Jeg kan godt vågne rigtig tidligt og opleve den smukkeste morgen, med tågedis månen der går ned samtidig med solen står op, det er magiske timer lige der og jeg tænker som regel at jeg burde stå op og opleve det engang imellem, bare for min sjæls skyld.
Forladtheden når veninden rejser, kommer fordi jeg kommer i kontakt med det faktum, at jeg det meste af mit liv har måtte klare mig selv følelsesmæssigt.
Jeg kan for eksempel ikke huske at jeg nogensinde fik et kram eller sad på skødet af mine forældre, fordi det gjorde man ikke så meget da jeg var barn.

Børn skulle ses men ikke høres, og det har blandt andet resulteret i, for mig og for mange andre, at de idag går rundt og får følelsen af at være blevet forladt, hver gang deres mand, kæreste, datter , veninde m.v. går ud af døren elleer rejser på ferie.

For mig er det ikke længere et tema der forstyrrer, jeg kan lægge det væk når det kommer, og kan du genkende følelsen af forladthed, kan det osse blive sådan for dig.

 

Bliv bedre til at identificere hvor det kommer fra det du mærker, men ikke forstår.
Gå til min hjemmeside og se om jeg kan være din hjælper i processen.
www.monahansen.dk