Mona K. Hansen - Hvis du vil videre....
Familiebehandling & Rådgivning
 
Når en familie mistrives bliver børnene ofte symptombærere i verden udenom.
 
 
 
Der kan tit være tale om at man i daginstitutionen, skolen eller i hjemmet oplever at barnet er mere udadreagerende eller indadvendt end sædvanlig, at barnet har flere konflikter, eller at barnet på en eller anden vis har fået en uhensigtsmæssig adfærd. Det kan være et tegn på at der er noget der ikke fungere optimalt i barnets verden¨. I de situationer kan det være en hjælp at opsøge familiebehandling eller rådgivning.
Som familiebehandler påtager jeg mig rollen, som samtaleleder.
 
 
 
I den første samtale med jer, ser vi sammen på hvilke udfordringer der kan ligge til grund for at der er nogen af familiemedlemmerne der mistrives.
Det er vigtigt at alle familiemedlemmerne deltager i den første samtale, her vil vi sammen tage stilling til, om der er behov for flere samtaler med alle, eller om behovet ligger fordelt på en anden måde.
Ind imellem ligger udfordringen i voksenhøjde, og når det er tilfældet behøver børnene ikke deltage.
I familiebehandling vil det være en vekslen mellem undersøgelse af det der er og at vi kigger på egen barndoms indflydelse på familiens udfordringer. Der kan osse arbejdes individuelt med den enkeltes livstemaer, hvis det giver mening for familiens trivsel.
 
 
 
Gennem forløbet kigger vi på de situationer der er i hverdagen hvor der opstår konflikter eller hvor det er svært at få det til at fungere.
 
 
 
Fokuspunkter i en familiebehandling kan eks. være:
 
  • At finde fodfæste efter en skilsmisse
  • At komme gennem en skilsmisse med gensidig respekt
  • Hensynsfuld grænsesætning
  • Børnenes kommunikationskompetencer
  • De sammenbragte børns indbyrdes relation
  • Søskenderivalisering
 
 
 
Mobil.: 60642503       Mona Kjærulff Hansen     Mail: Monsi@net.telenor.dk
Hjemmeside drevet af  Vistaprint